hat

Hvad er Lacrosse?

Lacrosse regnes for at være en af Nordamerikas ældste sportsgrene. Rødderne går helt tilbage til 1400-tallet, da spillet var kendt af de nordamerikanske indianere som Baggataway eller frit oversat "Little Brother of War".

I dag er lacrosse en veludviklet sport, og regnes for at være den hurtigst voksende sportsgren i verden. Under mottoet "The Fastest Game on Two Feet" tiltrækker lacrossekampe nu tusinder af tilskuere til kampe i USA og Canada, og de seneste fem år har spillet været inde i en utrolig spændende udvikling internationalt.

Hvordan spilles det?

Lacrosse spilles af både herrer og damer. Reglerne gør dog at Herrerlacrosse er væsentligt anderledes fra Kvindelacrosse. Faktisk er det næsten to vidt forskellige sportsgrene hvor den eneste fællesnævner er staven, som der alligevel er stor forskel på. Herrerlacrosse er meget fysisk betonet og minder lidt om ishockey i luften, på græs. Kvindelacrosse er meget teknisk betonet hvor al fysisk kontakt er ulovligt.



Herrerlacrosse spilles udendørs på en fodboldbane, hvor der er opsat et mål i hver ende af banen (180 cm i højde og bredde). Der er 10 spillere på hvert hold incl. målmand, og hver spiller er udstyret med en stav med en net i enden. Bolden, som er en slags hoppebold i baseballstørrelse, bliver kastet fra spiller til spiller og det gælder så om at komme ned til modstanderens mål og score. Man må løbe så langt man vil med bolden, men skal huske på at forsvarsspillerne må tackle en angriber med deres stav, dvs. slå på en angrebsspillers stav eller arme for at få bolden fra ham. Det skal allerede nu siges, at lacrosse er en fysisk hård sport, men absolut ikke en voldelig sport. Alle spillere har udstyr på, der svarer til det udstyr man ser på ishockeyspillere (uden skøjter!). For at danne sig et billede af hvorledes det ser ud i virkeligheden, har vi en masse billeder som findes i menuen til venstre.



Opstilling

Angriberens opgave er at score mål. Angriberen bevæger sig generelt kun i banens offensiv. En god angriber mestrer staven med begge hænder og er hurtig på fødderne så han hurtigt kan bevæge sig rundt om målet. Hvert hold skal have tre angribere på banen ad gangen.

Midtbanens opgave er at dække hele banen både offensivt og defensivt. Midtbanespilleren kan vende hele spillet i en kamp, og skal ofte sørge for at få bolden ud af forsvaret for derefter at starte et angreb. En god midtbanespiller skal være god til både at kaste, gribe og samle bolden op. Hurtighed og overblik er to nøgleord for midtbanen. Hvert hold skal have tre midtbanespillere ad gangen.

Forsvarets opgave er at forsvare målet. Forsvarsspilleren kan kun spille i den defensive ende af banen. En god forsvare skal kunne reagere hurtigt. Aggressivitet og hurtighed er to nøgleord for forsvarsspilleren, for at være effektiv. Hvert hold skal have tre forsvarsspillere på banen ad gangen.

Målmandens opgave er at forsvare målet og forhindre det andet hold i at score. En god målmand skal være i stand til at læse spillet og dirigere sit forsvar. En god målmand skal være hurtig reagerende både med hænder og øjne samt være i stand til at råbe. To nøgleord for målmanden er: Hurtigt reagerende og koncentration. Hvert hold skal have en målmand på banen ad gangen.


Regler

Herunder er en kort beskrivelse af reglerne. Klik her for at se alle regler

Mænds lacrosse er en kontaktsport, der bliver spillet af 10 spillere: en målmand, 3 forsvarsspillere, 3 midtbanespillere og 3 angribere. Hovedformålet i spillet er at score i modstanderens mål, det hold der score flest mål har vundet.

Hvert hold skal have målmand + 3 forsvarsspillere i holdets forsvarszone, 3 angribere i holdets angrebszone og 3 midtbanespillere, der må bevæge sig på hele banen.

En normal lacrossekamp varer 60 minutter og er opdelt i fire halvlege på 15 minutter hvert hold får to minutters pause mellem første og anden halvleg og tredje og fjerde halvleg. Mellem anden og tredje halvleg er der pause i ti minutter.

I hver halvleg bytter holdene banehalvdel. Hvert hold har lov til at have to "timeouts" i hver halvleg. Holdene slår plat og krone om banehalvdel før kampens start.

Spillerne stiller op ved at: Fire spillere placere sig i banens deffensive ende, en på banens midte med de to andre midtbanespillere på hver side og tre spillere i banens offensive ende.

Lacrosse begynder med et "face-off", på banens midte. Bolden bliver placeret mellem stavene på en spiller fra hvert hold, midt på banen. Når dommeren fløjter prøver hver af de to spillere at få bolden. De andre midtbanespillere kan også begynde når fløjten lyder. Resten af spillerene på banen skal vente til en midtbanespiller har fået fat på bolden eller den har placeret mållinien, før de kan gå i gang.

Hver halvleg startes på denne måde. Og på samme måde startes der hver gang et hold har scoret. Spillerne på banen må bruge staven til at aflevere til hinanden, gribe og løbe med bolden. Målmanden er den eneste der må røre bolden med hænderne. Spillerne må tage bolden fra en modstander ved at "tackle"/slå til modspillerens stav. Man må kun tackle den spiller der har bolden.

En spiller må tackle på kroppen hvis modspilleren er inden for ca. to meters afstand af bolden. Det samme gælder for at tackle med staven. Voldelig og for voldsom adfærd er udelukket.

Hvis den spiller, som har bolden, løber uden for banen vil det modsatte hold få bolden. Hvis en spiller smider bolden ud af banen, vil den spiller der er tættest på få bolden.

En angriber må ikke overtræde det lille målfelt, men må gerne bruge staven til at samle bolden op i det lille målfelt.